Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Karmameju – DEVOTE, Hair Brush

  • Skånsom mod hårstrået
  • Stimulerer blodcirkulationen i hårbunden
  • Løsner snavs og produktrester

Skånsom, stimulerende og vegansk hårbørste i FSC-Certificeret bøgetræ med Karmamejus karakteristiske svungne signatur-træskaft.

199,00 kr.

Beskrivelse af produkt

DEVOTE er en hyldest til børsteritualet og et endegyldigt farvel til myten om de et hundrede børstestrøg.

En stimulerende hårbørste, der med få strøg tager sig kærligt af dit hår og hårbund.

DEVOTE hårbørsten er i FSC-certificeret bøgetræ og med Karmamejus karakteristiske signatur-træskaft, der ligger godt i hånden, mens børstehovedets bløde pude lader træbørsterne glide nænsomt gennem håret.

Håret udfiltres skånsomt, mens hårbunden stimuleres. Træspidserne på DEVOTES børster hjælper med at øge blodgennemstrømningen samt løsne snavs og produktrester i hovedbunden og omkring hårsækken.

Træ er et smukt naturmateriale kendt for at have mange fordele for håret: Hårbørsten fordeler let de naturlige hovedbundsolier i hele håret, og giver det smuk glans, samtidig med at det hjælper håret med ikke at blive statisk og kruset. Træ er også kendt for at være skånsomt mod håret, hvilket minimerer risikoen for knækkede hårstrå.

Anvendelse og rengøring:

Anvendelse

– Børst jævntligt håret grundigt – prøv at gøre din hårbørsting til et dagligt mini-ritual. Brug de få minutter, det tager at børste håret, til at vende fokus indad og tage nogle dybe vejrtrækninger.

– Det er sundt for hårbunden at blive masseret og stimuleret af bløde børster. Det er ligesom at tørbørste kroppen. Det fjerner død hud og stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, som er et vigtigt element for at fremme hårvækst og forebygge hårtab. Regelmæssig eksfolierende massage i hovedbunden hjælper også med at reducere skæl og tørhed naturligt.

– For at undgå knækkede hårstrå, bør du altid børste vådt eller tørt hår i små sektioner fra enderne af håret, arbejde dig op mod hovedbunden og afslutte med en grundig gennembørstning af hår og hovedbund.

– Børst efter hårtype: Har du glat hår, anbefaler vi, at du undgår at børste det, mens det er vådt. De lige hårstrå yder ingen modstand, når børsten glider igennem det, og i den sårbare våde tilstand, er der derfor større risiko for at knække hårstråene. Det er noget andet med krøllet hår, som med sin mere grove struktur vil have gavn af en børstning, mens håret er vådt.

Børst ikke irriteret eller beskadiget hud. Vær ekstra forsigtig omkring modermærker, der buler ud. Opbevar utilgængeligt for babyer og dyr.

Rengøring
  • Fjern hår, snavs og styling rester fra børstehovedets base.
  • Rengør træbørsterne med en fugtig klud. Lad børsten tørre uden direkte kontakt med varme med børsterne vendt nedad.
  • Oliér træet med jævne mellemrum.
  • Anvend ikke kogende vand til at rengøre børsten.

 

Børste inkl. træbørstespidser i FSC- certificeret bøgetræ og Vegansk