Grundig & vejledende behandler
Hos Care&Beauty finder du en dygtig og professionel behandler med flere års erfaring. Jeg er udlært statsanerkendt kosmetiker i 2020, hvor jeg bestod med en sølvmedalje. Jeg har i min lærertid været hos Carpe Diem i Næstved. Efter endt uddannelse har jeg arbejdet på Comwell Korsør og Comwell Kellers Park og været fastansat TopClinic i Vejle i 2 år. Jeg prioriterer at deltage i kurser, så jeg er opdateret i det nyeste indenfor behandlinger, produkter, nailart m.m.
Min klinik ligger på en skøn gård i Kogsbølle ca. 3 km fra Nyborg. Fra du træder ind af døren, vil du bemærke en behagelig, rolig og hjemlig stemning, da klinikken er beliggende i mit private hjem. Her vil du også møde min hund Loui og min kat Yoda. Hvis du som kunde har allergi eller er bange for hund/kat, så lad mig vide det, så vil de ikke være hjemme på behandlingstidspunktet.
Jeg ønsker at du som kunde får den bedste behandling, og du vil derfor opleve, at få en professionel behandling med grundighed, vejledning og ikke mindst forkælelse. Jeg glæder mig til at tage godt imod dig.
Udtalelser fra mine kunder
Maja
“Hos Annemette får man det hele. Meget profesionelle behandlinger, en hyggelig og afslappet atmosfære og meget behageligt selskab. Hun ved virkelig hvad hun laver, og man går derfra med det allerbedste resultat. Jeg vil meget varmt anbefale at tage en tur forbi Annemette.”
Mette
Aleksandra
“Superdygtig og meget sød kvinde med et fantastisk kunstnerisk touch. Flot, flot resultat når jeg får lavet shellak med nailart til en rigtig fin pris. Hun laver også gelénegle til dem som måtte ønske dette, samt diverse spabehandlinger og forskellige former for massage. Jeg kan kun varmt anbefale Annemette”
Sanne
Se flere anmeldelser på Facebook